De vender den dårlige holdning ryggen

25-årige Jonas Olsen, som er på det danske landshold i langrend, forbedrede sine resultater markant, da han begyndte at bruge alexanderteknik. Samtidig forsvandt hans gamle skader. Trompetist Kristian Steenstrup lærte at tackle de stressende solopræstationer og fik udviklet en række teknikker, som er mere skånsomme for hans krop, når han spiller.

Af Julie Top-Jensen Journalist

Har du ondt i nakken? I skuldrene? I lænden? Sandsynligvis bruger du din krop forkert. Du belaster den unødvendigt og kommer dermed til at spænde i bestemte muskler. Med alexanderteknikken lærer man at lytte til kroppen på en ny måde og bruge den mere hensigtsmæssigt.

Det har Jonas Olsen, deltager på det danske landshold i langrend, erfaret efter en periode at have haft mange småskader og generelt at have slidt sin krop med hård træning. Jonas’ træner, som er læge, fik sidste forår overbevist ham om at prøve alexanderteknikken.

Den første lektion hos alexanderlærer Knud Elimar Sørensen gav Jonas noget at tænke over:

- Jeg var rimeligt skeptisk, før jeg begyndte. Jeg kan huske, at jeg cyklede derind og tænkte, at det var et godt tidspunkt at prøve noget nyt, for netop da havde jeg problemer med min nakke og min lænd. Og allerede efter første gang var jeg mere let over skuldrene. Og jeg undrede mig, for Knud havde jo ikke gjort noget, bare snakket…

Jo mindre, jo bedre

Jonas følte næsten ikke, at der skete noget til den første lektion, og alligevel kunne han mærke en tydelig bedring. Og det er på sin vis målet med alexanderteknik – at der skal ske mindre i kroppen, end der ellers gør. At man lærer at identificere de spændinger, man ellers ikke lægger mærke til, at man belaster sin krop med. Og så at slippe dem.

- Knud sagde til mig, at hvis jeg fortsatte med at træne, som jeg gjorde på det tidspunkt, så ville jeg smadre min krop. Jeg havde blandt andet problemer i nakken, skinnebensbetændelse og overbelastet ydersiden af mit lår – alt sammen i højre side, og Knud sagde, at der var problemer med min hofte.

Det satte gang i en helt ny måde at træne på for Jonas: Han droslede selve skitræningen ned og begyndte at gå til alexanderteknik tre gange om ugen for at få indlært nye måder at bruge kroppen på. Da sommeren kom og træningen på rulleski begyndte, var det tydeligt, at Jonas havde fået en langt bedre teknik, selv om han havde trænet mindre end de øvrige på landsholdet.

Gode resultater til VM

Jonas’ indsats har været målbart bedre hele sæsonen, og også ved VM i foråret i år opnåede Jonas en række vældigt gode resultater. Han løb meget stabilt i alle konkurrencer – men lige så vigtigt var det, at Jonas kunne bruge teknikken mellem konkurrencerne, når han havde muskelsmerter. Så lagde han sig ned en halv times tid og koncentrerede sig om at afspænde de muskler, hvor der var problemer, og så forsvandt smerterne.

- Det, der har gjort mest indtryk på mig, er at man kan tænke smerter væk. Når man har ondt et eller andet sted, at så kan man faktisk få det til at gå væk bare ved at tænke på det. Det er helt vildt. Og det er vildt, at man kan få sådan en lethed i kroppen, at det føles, som om kroppen ingenting vejer, når man for eksempel løber op ad en trappe. Man tror, at går rundt og er afslappet, men med alexanderteknikken finder man ud af, at der findes en helt anden dimension af velvære.

Hold teknikken ved lige

Jonas trækker hele tiden på alexanderteknikken i sin træning:

- Det er med ude, hver gang jeg træner. Nogen gange popper det bare op ind imellem, andre gange tænker jeg på det hele tiden.

Samtidig er det tydeligt, at teknikken ikke er noget, man bare kan lære sig, og så vinke farvel til sine problemer én gang for alle:

  - Man kan ikke bare stoppe – så kommer de gamle skader igen. Jeg vil gerne gå en gang om ugen fra nu af – når man gør det, er det mere nærliggende at tænke på det i hverdagen.

Alexander med i koncertsalen

I sportens verden er alexanderteknik endnu temmeligt ukendt, mens en del musikere har fået øjnene op for, at alexanderteknik kan være til stor hjælp i deres fag.

Kristian Steenstrup, som er docent i trompet på Jysk Musikkonservatorium i Århus, bruger alexanderteknik, både i forbindelse med sit eget spil og som en del af sin undervisning. Han blev introduceret til alexanderteknikken for 15 år siden, da han selv gik på konservatoriet, og nu holder han teknikken ved lige ved at tage lektioner 2-3 gange om året.

- Da jeg begyndte på alexanderteknik, havde jeg to problemer: Dels havde jeg meget ondt i skulderen og lænden; som trompetist skal man jo stå helt ubevægelig med et flere kilo tungt metalinstrument – det er meget anstrengende. Og dels blev jeg vældigt nervøs, når jeg skulle spille koncerter.

Som en jetjager i kamp

At Kristian Steenstrup var nervøs, er der ikke noget at sige til: Målinger på berlinerfilharmonikerne viser, at den stress, som en solotrompetist oplever, er på niveau med en jetpilots, når han skal i kamp. Det skyldes, at man meget tydeligt hører solotrompeten, og samtidig venter trompetisten længe på at komme til at spille.

- Det er virkelig stressende. Men alexanderteknikken har lært mig at registrere, når min krop begynder at ”forsvare sig” ved at spænde, og dermed kan jeg slappe bedre af. Det har hjulpet meget – det værste er jo angsten for angsten.

Uddannende og effektiv

For Kristian Steenstrup er det vigtigt, at mens andre tilbud er symptomløsende, er alexander-metoden uddannende. Det vil sige, at man beskæftiger sig med at indlære nye vaner og nye måder at stå på, at holde instrumentet på og at trække vejret på.

- Der findes jo også en del afslapningsteknikker, men som musiker har man ikke brug for afslapning, men for effektivitet. Med afslapningsteknikkerne kollapser man jo nærmest, og det går ikke, når man skal spille eller være offensiv i den måde, man bruger sin krop på.

Kristian Steenstrup introducerer alle sine elever til alexanderteknik:

- De fleste reagerer meget positivt – selv om mange føler, at de gør noget forkert, når de bruger teknikken, fordi det føles så underligt at bruge kroppen på en ny måde. Men det er jo fordi, at det er en dybdegående ændring af vanerne, der skal til, før man lærer at bruge kroppen rigtigt.

Reddet karrieren

Tilbage hos landsholdet i langrend vurderer læge og træner Ulrich Ghisler, at det har reddet Jonas’ elitekarriere at begynde på alexanderteknikken:

- Jonas var meget stresset i sin teknik. Det var bare hovedet ned mellem armene og så derudad. Jeg kunne ikke korrigere ham, og faktisk var jeg ved at opgive ham. Men han har forbedret sig helt uhyggeligt denne vinter. Da jeg så ham løbe første gang, efter at han var begyndt at arbejde med alexanderteknikken, lignede han en giraf på søndagstur – så rolige var hans bevægelser blevet. Og alligevel løb han løb hurtigere end tidligere.

Bedre til at lytte til kroppen

Ulrich Ghisler mener, at mange idrætsudøvere og musikere ville have stor glæde af metoden.

- Jonas er blevet god til at lytte til sin krop og sige: Nu er min krop lidt slidt, og så gribe fat i det. Mange idrætsfolk kunne have glæde af det, når de i en periode har overtrænet og flakser rundt til den ene konsulent efter den anden for at få hjælp.

Også Sune Thomsen fra langrendsholdet har haft stor glæde af teknikken: Efter i fire-fem år ikke at have kunnet løbetræne på grund af en skade, kunne han løbe jævnligt efter halvanden måned med alexanderteknik.

- Alexanderteknik er virkelig god til at undgå overtræning og forebygge skader, fordi man får en fantastisk kropsforståelse. Både Jonas og Sune kan nu tåle deres træning uden at blive slidt ned. De har fået en anden forståelse for, hvad rigtig teknik er. At det ikke gælder om at efterligne verdensstjernerne, men om, at det flyder af sig selv – at man ved, hvordan ens krop føles, når den har det let og ubesværet. Det er så tydeligt at mærke, når det svinger rigtigt i kroppen – og det er uanset, om man løber på ski eller synger eller svømmer eller løber, understreger Ulrich Ghisler.

[BOKS] Læs mere: Michael Gelbs bog "Din Fintmærkende Krop" (Borgens Forlag, 1988) introducerer til alexanderteknikkens grundprincipper og indeholder en lang række beskrivelser af, hvordan teknikken har afhjulpet forskellige problemer. [BOKS SLUT]

[BOKS] Alexanderteknik – det går det ud på:

I lektioner i alexanderteknik lærer man at finde kroppens rette balance, så man ikke skal kompensere for uligevægt med muskelspændinger. Alexanderteknikken fokuserer blandt andet på hovedstilling, ryg, skuldre og lænd. I lektionerne, som er enetimer, arbejder lærer og elev sammen om elevens specifikke problemer. Undervisningen foregår gående, stående, siddende og liggende. Alexanderlæreren bruger dels lette tryk på kroppen og dels ord, når han eller hun hjælper eleven med at finde frem til en mere afbalanceret kropsholdning.

For at få udbytte af alexanderteknikken skal man være indstillet på et intensivt forløb i begyndelsen med lektioner to gange om ugen. Efter ti eller måske tyve lektioner kan undervisningen drosles ned efter behov. En lektion i alexanderteknik koster omtrent 200 kroner. [BOKS SLUT]

[BOKS] Beslægtede metoder: Alexanderteknikken er ikke den eneste, der arbejder efter disse principper. Også blandt andet Bodynamics og Rosenmetoden arbejder med samarbejdet mellem tanke og krop. [BOKS SLUT]

[BOKS] F.M. Alexander Alexanderteknikken er udviklet af den australske skuespiller F. M. Alexander for 100 år siden. Alexander havde problemer med sin stemme – han blev hæs, når han skulle optræde eller undervejs i forestillingen. Alexander opdagede, at problemerne skyldtes, at han blandt andet på grund af nervøsitet holdt hovedet på en måde, så han spændte uhensigtsmæssigt i nakken og halsen og dermed hæmmede sin stemme.  Han brugte derefter det meste af sit liv på at udvikle og forfine en række principper til at lære at bremse disse spændinger i kroppen. [BOKS SLUT]